Ny bog om børns kamp mod kræft

Kræftens Bekæmpelse har udgivet en ny børnebog, der skal hjælpe kræftsyge børn i kampen modsygdommen. Bogen blev introduceret på Aldershvile i tirsdags.

En lille udvalgt intim gruppe af presse, involverede i projektet og kræftsyge børn, nogle med deres søskende, forældre og venner, fik en varm velkomst ved journalist Hans Pilgaard ved Bagsværd sø, hvor Aldershvile Slotspavillion lagde hus til en hjertevarm oplevelse.

Solen skinnede gavmildt på en smukke hvid snebeklædt Bagsværd sø, mens Per Bøge, projektchef for Kræftens Bekæmpelse, og Aske Panduro, projektleder og forfatter til bogen, stolte og ydmyg præsenterede Kræftens Bekæmpelses nye børnebog. »Da Sara fik kræft – og alt blev anderledes«. Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke læste højt fra bogen i dagens anledning, og børnene lyttede intenst. Bagefter sang Basim fra X-faktortre numre fra sin nye cd, og så intenst blev det, at alle ruderne duggede på Aldershvile. Efterfølgende var dergod tid til at skrive autografer til alle børnene.

Og sådan gik det til at den 58 siders lange bog om Sara – med så tungt et emne, om så frygtelig en sygdom – fik sin solbeskinnede debut – med hjælp fra Sofie med sin naturlige sødme, Hans med sin varme og charme og Basim inderlige sang – i de smukkeste rammer ved Bagsværd sø. Bogen koster 100 kroner og kan købes i webshop på www.cancer.dk og hos Kræftens bekæmpelse. Næste bogprojekt som Kræftens Bekæmpelse påtænker, skal handle om de pårørende, der også rammes hårdt, når sygdommen sætter ind.