117 gode grunde

Mit første afslag! Den 15. oktober var der deadline på Skriveværkstedets Julenovelle. De skulle bruge i alt fire julenoveller, som de ville sende ud med deres ugentlige nyhedsbrev i december. Jeg havde én måned til at eksekvere.
“Den ligger lige til højrebenet,” råbte min indre julefreak nisse, som om jeg var døv, og mit tankeregister begyndte straks at bygge små nisse karakterer, som havde jeg rotter på loftet. Men før jeg fik samlet mig om et endeligt, vågnede jeg en nat, trissede ind på kontoret og skrev indtil solen stod op. Historien ville bare ud.
Desværre blev min julenovelle ikke valgt til Skriveværkstedets nyhedsbrev. 116 andre ivrige skribenter deltog nemlig med deres take. Men mon ikke min julenovelle ‘Der er meget en nisse skal’ nok skal blive læst alligevel. Du kan jo holde øje med siden her i december…